Udskriv siden

Resultat af ekstraordinær generalforsamling

Der er endnu ikke lavet et officielt referat fra den ekstraordinære generalforsamling, men her lige et kort resume efter egen hukommelse.

Der blev ikke vedtaget nogen ændring af klassereglerne, idet der var for stor usikkerhed omkring betydningen af de nye DS måleregler.

  • Hvor meget større kan spileren blive?
  • Kan den få en bedre facon?
  • Kan vi beholde den nuværende størrelse og i stedet få et lavere mål?
  • Kan der laves en overgangsordning?

Det blev foreslået at måle alle spilerne til DM i år, så der kan skaffes overblik over konsekvenserne at de nye måleregler. Bestyrelsen må så fremsætte et mere præcist ændringsforslag til den ordinære efterårsgeneralforsamling.

Egentlig står der i vores regler at  "Alle mål tages i overensstemmelse med DS's handicapregler." , men samtidig er der en henvisning til sejltegningen, som viser at målet er på spilerens bredeste sted. Efter de nye måleregler skal breddemålet tages midt på spileren, uanset om den er bredest der eller ej. Derfor skal enten klassereglerne justeres, eller også skal sejltegningen justeres.

Webmaster
Egon Høeg