Udskriv siden

Formandsberetning

Kapsejlads

Året 2009-2010 har sejladsmæssigt igen budt på en række gode resultater. Læser man vores gode blad Scankap’en kan man læse om AFI Marine 2 star, Fyn Cup, Tåsinge Rundt og Mumm/Stelton Cup og en del andre spændende sejladser. Og så var der naturligvis DM. Kendetegnende  var, at alle de førstnævnte var i høje vindstyrker, hvor Scankap’en, som sædvanlig klarerede sig godt mod konkurrenterne. DM derimod var i meget let vind, som altid er en voldsom udfordring.

Vinderne i de første sejladser var Jens Fast, mens Freddy Nielsen vandt Fyn Cup. DM blev vundet af Henrik Ilsvard i Sort Sol. DM var særdeles vellykket og velarrangeret bade på banen og i land. Og det gik udmærket med at være sammen med Molicherne. På vandet havde vi to forskellige baner og på land havde vi hver vores klubhus. Meget iddelt, men det er de færreste klubber beskåret at have råderet over to huse.

 

Bladet.

Carl Aage har kæmpet vel med at skaffe stof. Hans metode med at uddele ret og pligt til at skrive om en sejlads som præmier har hjulpet på bidragene fra medlemmerne. Men jeg er altså atter og atter nødt til at bede medlemmerne om at medvirke til at gore arbejdet lettere for Carl Aage.

 

Hjemmeside

Egon Høegh har taget sig af den i året. Der skal nu laves en anden hjemmeside og Egon vil gerne afløses på vagten.

 

Måleproblemer

Der er ikke konstateret særlige måleproblemer  eller regelproblemer i løbet af året. Vi har haft stor hjælp af vores myndige måler Lars Hoff.

Thomas har besluttet at forlade bestyrelsen efter et langt medlemsskab. Tak til ham. Vi har en lille flaske til ham med noget fra den anden side af Vesterhavet.

 

Bådudstilling

Her vi vi repræsenteret med Søren Hillerups båd, som Dean og andre sørgede for kom i udstillingsstand. Tak til Søren, Dean med flere.

 

Udfordringer

Formene og specielt dæksformen.

Penge sat til side på særlig konto, som på revisorens anmodning ikke kan “stjæles” af hverken kasseren eller formanden. Vi mangler endnu et tilbud fra Kerteminde Yachtværft, men det er på vej, lige så snart som de finder en løsning på at få en ny dæksform produceret.