Udskriv siden

Festlighederne

Beretning fra festlokalerne

Det var et hyggeligt lille selskab der fredag den 23. november fejrede klubbens 25 års fødselsdag.

Vi blev 15- 16 personer, pænt repræsenteret fra hele landet. Vejen Kongreshotel, hvor vi i øvrigt var de eneste gæster, havde lavet er rigtigt fint arrangement med 3 udsøgte retter. Vi blev fint betjent i hyggelige omgivelser.

Jeg havde nok frygtet at det kunne blive lidt halvkedeligt, med et lille selskab i store lokaler. Det blev det ikke, det var en dejlig hyggelig aften i rigtigt godt selskab.

Vi havde inviteret konstruktøren Jan T Larsen, men han skulle stå på ski i Østrig, men se hans hilsen nederst.

Klubbens første formand, Bent Hyldgaard Christensen, var naturligvis også inviteret, og det var en stor glæde at Bent, på trods af gæster der hjemme i Vindeby, afså tid til at deltage.

 

Bent fortalte gode historier fra klubbens tilblivelse, og udtrykte stor tilfredshed med at vi fortsat holdt liv i klubben, og det er med samme argumenter som da klubben blev stiftet.

Henrik Mariegaard overbragte hilsen fra værftet, og med godt nyt, der er solgt 3 nye både i år, og der spores fortsat interesse for båden – naturligvis!!!

Værftet var i øvrigt vært ved en lille skarp til kaffen, og vist også til noget drikkelse senere på aftenen. Tak for det.

Tak for en hyggelig aften

Irene og Kjeld

DEN 70 FRIDAG

 

Vi modtog nedenstående fra Jan Larsen til vores lille jubiæumsfest, hvor Jan naturligvis var invitderet, var desværre forhindret:

Kære Scankapsejlere, hjertelig tillykke med Scankapklubbens 25 års jubilæum.

Scankappen har nu eksisteret i 30 år.

Tilblivelsen er nogenlunde korrekt beskrevet af Jesper Friis, så den historie vil jeg ikke komme ind på her.

At Scankappen stadig er en populær klassebåd skyldes i høj grad Jer, kære Sscankapsejlere!!

I har i høj grad kæmpet for bådens fortsatte eksistens, til trods for konkurs og retssag, sågar ”lidt selvtægt” når dette var påkrævet, jo I har sandelig kæmpet indædt. Nok om det, I kender sikkert historien bedre end jeg gør.

Jeg håber for Scankapklassens videre eksistens, at der fortsat vil være tilgang af nye både, således at yngre sejlere ”kan afløse” de af jer der grundet ”tiltagende ælde” udgår af kapsejladsflåden.

Jeg har i sin tid konstrueret en dengang fantastisk ”Cruiser Racer” so mbådebyggerne har bygget med nænsom hånd. Men det er Jer der har givet båden liv, og den høje status som klassen har den dag i dag, oh forhåbentlig mange år fremover.

Jeg ønsker Jer endnu engang tillykke med jubilæet, god vind og rigtig god fest.

Mange hilsner fra

Jan Larsen

Konstruktør af Scan-kap 99