Udskriv
Detaljer: | Senest opdateret: 31. januar 2013

So Secure, DM 2006Så er det tid til at vinke farvel til den gamle hjemmeside, som har tjent Scan-kap klubben gennem de sidste mange år. Samtidig bydes der velkommen til den nye side, der har fået et lidt andet layout, uden dog at være revolutionerende, så man kan finde rundt nogenlunde hjemmevandt. Årsagen til skiftet er, at den gamle side var bygget i et system der var vanskeligt at vedligeholde. Den nye side er bygget på et mere moderne system der gør det let at lægge nye tekster, billeder og andet op på siden. En sådan påstand forpligter, og jeg vil gøre mit til at der kommer noget mere liv på siden end der har været tidligere. For at det ikke skal blive en "singlehand sejlads" at vedligeholde hjemmesiden, vil jeg opfordre jer til at sende billeder, historier, - stort som småt, - ideer til forbedringer af båden og alt andet du mener kan være relevant for andre Scan-kap sejlere. Indlæg kan sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jeg vil op fordre jer alle til at deltage aktivt på Scan-kap klubbens facebook side, hvor det er let at starte debatter komme med meninger og holdninger. Gøre reklame for sejladser man deltager i i nærområdet (det kunne jo lokke andre til). Jeg vil så jævnligt læse indholdet her og uddrage relevant information til hjemmesiden. Facebook siden og hjemmesiden, kan i fællesskab give et løft i retning af at opfylde flere af punkterne i klubbens formålsparagraf. Så husk, - vi er der for hinanden, og vi vil gerne fremstå som en aktiv klasse, så alle ideer der kan bringe aktivitet på hjemmesiden og ikke mindst på vandet, hilses velkommen.

 facebook

Lidt husholdning er der foretaget på siden, så menuerne Bestyrelsen og Klubben er slået sammen under Klubben, og der er blevet tilføjet et nyt foto galleri, hvor der løbende vil blive lagt nye albums med foto i. Forum'et er sløjfet og erstattet af Facebook gruppen. Desuden er der lagt dugfriske Trimguider op fra hhv. Sort Sol og Frk. Fast. Klassereglerne er blevet suppleret med de fleste af de tegninger den referere til, så lidt har jeg da fået de seneste aftner til at gå med.

Håber I kan lide hvad I ser, og fremover vil deltage aktivt i at siden bliver spændende at vende tilbage til.

Mvh. Karsten Svenningsen, DEN 51 Hvidunderet.