Scan-kap 99 Scan-kap 99 Scan-kap 99 Scan-kap 99

So Secure, DM 2006Så er det tid til at vinke farvel til den gamle hjemmeside, som har tjent Scan-kap klubben gennem de sidste mange år. Samtidig bydes der velkommen til den nye side, der har fået et lidt andet layout, uden dog at være revolutionerende, så man kan finde rundt nogenlunde hjemmevandt. Årsagen til skiftet er, at den gamle side var bygget i et system der var vanskeligt at vedligeholde. Den nye side er bygget på et mere moderne system der gør det let at lægge nye tekster, billeder og andet op på siden. En sådan påstand forpligter, og jeg vil gøre mit til at der kommer noget mere liv på siden end der har været tidligere. For at det ikke skal blive en "singlehand sejlads" at vedligeholde hjemmesiden, vil jeg opfordre jer til at sende billeder, historier, - stort som småt, - ideer til forbedringer af båden og alt andet du mener kan være relevant for andre Scan-kap sejlere. Indlæg kan sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jeg vil op fordre jer alle til at deltage aktivt på Scan-kap klubbens facebook side, hvor det er let at starte debatter komme med meninger og holdninger. Gøre reklame for sejladser man deltager i i nærområdet (det kunne jo lokke andre til). Jeg vil så jævnligt læse indholdet her og uddrage relevant information til hjemmesiden. Facebook siden og hjemmesiden, kan i fællesskab give et løft i retning af at opfylde flere af punkterne i klubbens formålsparagraf. Så husk, - vi er der for hinanden, og vi vil gerne fremstå som en aktiv klasse, så alle ideer der kan bringe aktivitet på hjemmesiden og ikke mindst på vandet, hilses velkommen.

 facebook

Lidt husholdning er der foretaget på siden, så menuerne Bestyrelsen og Klubben er slået sammen under Klubben, og der er blevet tilføjet et nyt foto galleri, hvor der løbende vil blive lagt nye albums med foto i. Forum'et er sløjfet og erstattet af Facebook gruppen. Desuden er der lagt dugfriske Trimguider op fra hhv. Sort Sol og Frk. Fast. Klassereglerne er blevet suppleret med de fleste af de tegninger den referere til, så lidt har jeg da fået de seneste aftner til at gå med.

Håber I kan lide hvad I ser, og fremover vil deltage aktivt i at siden bliver spændende at vende tilbage til.

Mvh. Karsten Svenningsen, DEN 51 Hvidunderet.

alcyone2Scankap klubben har en lukket gruppe på Facebook oprettet af Henrik Mariegaard for et par år siden. Efter succesen med brug af Facebook som optakt til DM i Korsør, vil jeg opfordre jer til at deltage i gruppen, og på den måde gøre Scankap klubben mere levende. Her kan man udveksle gode ideer, tanker, billeder osv. Man kan også lige skrive, hvis man har tilmeldt sig en sejlads, - så kunne det da være det trak andre Scankap'er til fra nærområdet.

Er du ikke på Facebook i forvejen, er dette undskyldningen for at oprette en profil.

Siden kan findes på http://www.facebook.com/groups/45436244432/

DM 2006Scan-kap klubben har som vanligt en klassebåds stand på bådudstillingen i Fredericia - Boatshow 2013 i weekenderne 22.-24./2. og 1.-3./3.. Kerteminde Yachtværft har støvet en båd af til lejligheden.

Vi skal have nogle frivillige over og passe standen, og i må rigtigt gerne henvende jer til Karsten Svenningsen (DEN 51), tlf 40707804 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Derudover er jeg sikker på at der også kan bruges et par hænder til at få sat standen op og få den nedbrudt igen.

Håber så mange som muligt vil give et nap med, eller kom i det mindste forbi og få en sludder om vores prægtige klassebåd.

 

Standplan for messen ser således ud som følger og vil blive løbende opdateret.

Status:

Dato

Formiddag 10.00-13:30

Eftermiddag 13:30-17:00

Fre. d. 22/2

 

 

Lør. d. 23/2

Jesper Falk (DEN131, Kaptus)

Klaus Ribe (DEN 123, Donna Klara)

Søn. d. 24/2

Jens Fast (DEN 129, Frøken Fast) 

Sten Lembo (DEN 38, Juno) 

Fre. d. 1/3

 

 

Lør. d. 2/3

Freddy Nielsen (DEN 101, Madison)

 

Søn. d. 3/3

Christian Grejs (DEN 112, Nordlys) 

Karsten Svenningsen (DEN 51, Hvidunderet)

 

Kære medlemmer af Scankap99-klubben,

DEN145 i den nedgående solJeg vil gerne minde om GF på fredag kl 18 i Kerteminde. Selve GF afholdes i det
klubhus, der ligger uden for Kerteminde Yachtværft på sydsiden af indsejlingen til
Noret med adressen Søndre Havnekaj 19, Kerteminde.
Efter selve GF vil en gammel kending af klassen William Friis-Møller komme og snakke
om de nye dugtyper. Jeg er sikker på, at begge dele vil blive meget interessant for
Scankap 99 sejlere, og mon ikke der også kommer et enkelt trimfif ud af det?
Der serveres pizza til de, der tilmelder sig pr mail til mig senest torsdag aften.

På gensyn på fredag
Niels